|

Velkommen
til ROAD REBEL ACC DENMARK
At nyde vor
dejlige natur
i en ældre eller nyere amerikansk bil, er en helt
special oplevelse. Mange tror at denne oplevelse er uopnåelig, Men det er
langt fra tilfældet. Klubben blev
stiftet 21/4-1980, med det formål at samle mennesker med interesse for
restaurere og selvfølgelig køre i store amerikanske biler, vi holder meget
af at køre samlet til de store træf rundt om i landet - og
fester sammen.
Klubben ligger idag
i Høng og tæller ca. 70 medlemmer,
vi
har ca. 100 Amerikanerbiler, alt fra 1930érne - 50érnes
kromflydere - til 60érne og 70érnes muskelbiler - op til i dag, og vi
har faktisk et pænt "flow" af de fleste årgange imellem
præsenteret i klubben, og det er vi meget stolte af.
Medlemmerne
kommer fra det meste af midt- & Vestsjælland - men også fra
storkøbenhavn. Som medlem af Road
Rebel ACC Denmark får man del i den ekspertise, og de reservedele, som gør det
muligt at istandsætte og vedligeholde en amerikansk bil på et
økonomisk niveau, som kun få andre biler kan hamle op med.
|
 |
 |
Kom ud i vores
klubhus til en hyggelig klubaften,
og få en snak med folk.
Her kan du få gode råd om både det ene og andet. Hvis du ikke allerede
har en bil, men ønsker der, kan vi evt. vejlede dig med købet, så du
ikke kommer hjem med en 2 tons flyder, hvis du egentlig ønskede en muskelbil.
Meget hurtigt
vil du opdage at det er både lettere og især billigere end du gik rundt
og troede.
Mange går desværre rundt i den tro at en amerikanskbil
koster en mindre formue. Bevares, det er der også nogen der gør! ...Men
man kan faktisk sagtens komme ud at køre for en rimelig billig penge,
priserne er stigende men det er også derfor at det kan være en
god investering at købe en af de eftertragtede modeller, det er
især 2 dørs HT biler og Cabrioletter/Convertibles der er dyre,
en 4 dørs stolpe er de mindst eftertragtede.
Som medlem af
"Road Rebel" har man en masse fordele.
For
eksempel:
Invitationer:
Der afholdes hele sommeren forskellige træf rundt om i Danmark. Vi plejer
så at tage af sted i samlet trop til de forskellige arrangementer.
Vores
hjemmeside er altid opdateret - som medlem kommer du på vores mailliste
hvor der bliver informeret om forskellige ting Klubaktiviteter kan bl.a. være "Garage-besøg" hos medlemmerne og
udstilling af vores biler, men også fælles udflugter, bowling, film-
eller grill-aftener og diverse klubmesterskaber (ex. pool, dart &
mini-racerbiler) Samvær:
klubben byder på masser af hyggelig samvær for hele
familien, fester og masser af sjove oplevelser.
Klubaftener
og Klubhus: Klubben holder
klubaften hver fredag, fra kl. 19:30 til sidste mand går hjem. De fleste indendørs
aktiviteter foregår i vores klubhus på Charlottevej 30 D i Høng, hvor
vi har perfekte parkeringsmuligheder, så det skal ikke afholde folk fra
at møde op. Så kig forbi.. Medlemskab af FDA (Forenede Danske Amerikanerbilklubber)
For at blive
medlem af F.D.A. skal man være en organiseret bilklub med
amerikanerbiler som hovedinteressen. Man skal kunne fremvise klubbens
love og vedtægter, samt klub logo og klubhistorie, hvert år skal man
endvidere fremsende en komplet vognliste til F.D.A. F.D.A. afholder
hvert år i januar generalforsamling på skift henholdvis Jylland og
Sjælland, her mødes 2 repræsentanter fra hver klub. På
generalforsamlingen koordineres årets træf og arrangementer, og der
udfærdiges træfkalender. Der laves nye klubadresselister, ris og ros til
foregående års træf, vælges ny bestyrelse, holdes foredrag af f.eks
forsikringsselskaber, udstillere m.m. samt diskuteres om bestyrelsens
videre arbejde. Rabatter
på div. reservedele, bl.a 40% rabat på dæk.
Det er i øvrigt ikke noget krav,
at man skal have en amerikanerbil for at
være medlem af vores klub, så længe du deler vores interesse for biler og har lidt 98-Oktan
i blodet er du velkommen hos os!, først og fremmest får du hyggeligt og festligt samvær med andre USA-bilfans!!!
|