Klubben blev stiftet 21/4-1980, med det formål at samle mennesker med interesse for restaurere og selvfølgelig køre i store amerikanske biler, vi holder meget af at køre samlet til de store træf rundt om i landet - og fester sammen - for mange af os er det lidt af en livsstil, men det meget op til hvert enkelt medlem hvor meget tid man vil ligge i det.
Vi er en åben og imødekommende klub for mennesker i alle aldre og går meget op i at det sociale og fællesskabet.
Da vi er en interesse klub er alle Amerikanske bil mærker selvfølgelig velkommen i klubben.
Klubben ligger i dag i Høng og tæller ca. 65 medlemmer, vi har en del Amerikanerbiler, alt fra 1930érne - 50érnes kromflydere - til 60érne og 70érnes muskelbiler - op til i dag, og vi har faktisk et pænt "flow" af de fleste årgange imellem præsenteret i klubben, og det er vi meget stolte af. Medlemmerne kommer fra det meste af midt- & Vestsjælland - men også fra stor København. Som medlem af Road Rebel ACC Denmark får man del i den ekspertise, og de reservedele, som gør det muligt at istandsætte og vedligeholde en amerikansk bil på et økonomisk niveau, som kun få andre biler kan hamle op med.
Road Rebel ACC er medlem af Forenede Danske Amerikanerbilklubber (FDA) og er dermed med til, at bakke op om fællesskabet omkring vores hobby. FDA er klubben og dennes medlemmer behjælpelig med samarbejdet klubberne imellem samt ved tvister ang afgifter etc.
Kom ud i vores klubhus til en hyggelig klubaften, og få en snak med folk. Her kan du få gode råd om både det ene og andet. Hvis du ikke allerede har en bil, men ønsker der, kan vi evt. vejlede dig med købet, så du ikke kommer hjem med en 2 tons flyder, hvis du egentlig ønskede en muskelbil.
Klubben holder til daglig til på Charlottevej 30 D 4270 i Høng og har klubaftener fredage fra kl 18.30
Hold i dag

Instagram